Valentinsdag er lige rundt om hjørnet, men hvad skal du egentlig give dit hjertes udkårne? Her får du 5 seje gaver, som din kæreste med garanti bliver glad for.

Det er snart tid til at skulle fejre forholdet. Den årlige begivenhed, som par i hele verden ser frem til. Dagen, der bringer os lidt tættere – eller minder os om, at det er vigtigt (og en helt essentiel del af parforholdet) at fejre det. Er du i tvivl om, hvad du skal give din kæreste? Fortvivl ikke. Her får du her 5 forslag, der med garanti vil sætte et smil på hans læber og skrue helt op for ‘love-ometeret’.

fun

1. Indram jeres mindre heldige parbilleder

Det er de færreste par, der er lutter billedskønne i alle situationer, og I har med garanti også foreviget en stund eller to, hvor I ikke har set helt skarpe ud. Mildest talt. Det behøver dog ikke at være en skandale. Brug dem i stedet til at minde jer selv om, at I ikke skal tage alting så seriøst. Print jeres grimme billeder ud og indram dem. Så har I noget at grine af i fremtiden.

mads nørgaard

2. Et nyt stykke tøj

Tøj bringer altid glæde. Altså, hvis det er noget, du er sikker på, at han kan lide. Du kender nok din kæreste og ved derfor, hvilke mærker, han godt kan lide. Mads Nørgaard, Adidas, Nike, Paul Smith. Her har du også mulighed for at imponere, hvis du vælger rigtigt, vel at mærke.

middag

3. En middag

Det er ikke kun kvinder, der bliver glade for at blive inviteret ud og at spise — det gør mænd også. Og faktisk er vi sikre på, at han vil blive ovenud lykkelig, hvis du arrangerer en lille, opfindsom date for ham. Den behøver ikke at være mere opfindsom, end at I skal ud at spise og i biografen eller ud at have en drink efterfølgende. Men det viser, at du har handlekraft og er selvstændig. Og det er noget, mænd godt kan lide!