En klassisk begivenhed, som rigtig mange mennesker inviteres til er indflytterfesten. Indflytterfesten er en virkelig god fest, hvor en ny fase indvies i værtens liv, men hvor formatet for sådan en fest ligger rimelig fast, så er gaven til den slags fester straks sværere at finde frem til. Heldigvis har vi fundet frem til de helt rigtige gaver, så det behøver du ikke bruge alverdens tid på. Læs med her og find inspiration til gavevalget.

Den skæve: Havelivet uden værktøj er ikke sjovt

Når man overtager et nyt hus med have udfolder sig en forunderlig og helt ny verden med et lille stykke natur, som skal opdages og tæmmes. Men det er ikke altid at udstyret er til sådanne ekspeditioner, og der har du den første oplagte gavemulighed. Haveudstyr såsom rive, spade, håndskubber og vandslange er bekosteligt, men en kærkommen gave for rigtig mange nye husejere.

Den sikre: Noget kønt til væggene

“Hverdagskunst eksisterer ikke, for kunst er fest”, sådan sagde Asger Jorn, og med det er scenen også sat til den mest oplagt af alle indflyttergaver. Når man overtager et nyt hus, betaler man i bund og grund for en masse tomme vægge, og livet skabes først, når der fyldes noget ind i huset. Vær med til at skabe minder hver dag, og find noget kunst eller nogle malerier, som passer perfekt til modtagerne af gaven.

Den kedelige: Hjælp til med renoveringen

Der er uendeligt mange projekter, der skal udføres, når man flytter ind i et nyt hjem, og de kan virkelig uoverskuelige, uoverkommelige og ubetalelige. Hvorfor ikke give et tilskud til værtsparret. Når man skal betale for en gulvafslibning, en maler eller elektrikerarbejde, så er det de mest ærgerlige penge at skulle af med. Det kan være, at du selv er ferm med en pensel og kan medvirke til nye farver, men et godt finansielt tilskud kan nu også lune.